Om JAI

Velkommen til JAI Håndbold, landets mest sociale og hyggelige håndboldklub.


Vi er en studenterklub, som hvert år får mange nye spillere til, men samtidig holder fast i vores nuværende spillere og en lang række af traditioner. 

Traditioner som indebærer 3 årlige fester med kammeratskabsaften, julefrokost og afslutningsfest, samt portvin, KOKS og øb, som man meget hurtigt lærer hvad indebærer. 

Det centrale begreb i klubben er JAIsme. 

Et begreb, som man nok skal føle, før man rigtig forstår det. Men vi har prøvet at sætte ord på:


  • JAIsme handler om sammenhold og fællesskab. Åbne arme med plads til alle. Det handler om håndbold og venner. Masser af fest og sjov. Og så handler det om at "øbbe" og drikke portvin.



Derudover bliver der i løbet af året afholdt flere sociale arrangementer med JAI aktivitetsdag i september, stævne i november, tour de fredagsbar, strandhåndbold, bødekassefester, fælles aftensmad, brusebajere og meget andet.

Flere gange årligt afholder vi hjemmestævne til vores kampdage. Til hjemmestævne kommer alle trupper i hallen og hepper, hvilket skaber en fed stemning i hallen. 


På trods af at træningstiderne ikke er byens bedste, stiller vi næsten altid med fuldt hold til træning og motivationen er i top. Vi får det bedste ud af dem, og en kedelig fredag aften bliver nemt til et par øl med de andre oppe i hallen efter træning.


Klubbens spillere laver desuden frivilligt arbejde, hvor vi sætter en dyd i at det skal være sjovt og fedt. Så her tager vi ud til Ceres Park og langer øl over disken samt hjælper til diverse koncenter, løb og andre arrangementer rundt om i byen. Det giver vores spillere muligheden for at mødes med deres holdkammarater uden for håndbold og samtidig lærer de andre spillere i klubben at kende. 


JAI Håndbold er ikke bare en klub man kommer og spiller i, men man bliver en del af et kæmpe fællesskab og får venner for livet.


Så kom og spil med os, men vent ikke for længe, da holdene hurtigt fyldes op af både vores trofaste medlemmer samt nye.